AGF SvÝmning

Hjertestarterdagen torsdag d. 16. oktober

2014-10-02 20:32
På trods af, at der ikke er almindelig svømning i uge 42, er der stadig gang i AGF Svømning. Derfor afholder vi hjertestarterdagen torsdag d. 16. oktober på svømmestadion.
 
Udover at være en sjov sport, handler svømning også om at redde sig selv i vandet, og kunne redde andre. Derfor går AGF Svømning skridtet videre og afholder hjertestarterdagen 2014 med fokus på, at alle skal lære at redde liv. Hver dag er der nemlig ca. 10 danskere, der dør af hjertestop uden for hospital. Og kun 1 ud af 10 overlever. Men dette kan vi gøre noget ved. Alle kan nemlig redde liv.
 
Kom ind på Aarhus Svømmestadion torsdag d. 16. oktober mellem kl. 16.30 og 19.00 og lær, hvordan man kan redde liv. Der vil være demonstrationer af både livredning og brugen af en hjertestarter - og du kan også selv få muligheden for at afprøve, hvordan man bruger en hjertestarter.
 
Du kan komme ind og være med helt gratis - eller du kan købe en almindelig svømmebillet og hoppe i vandet efter du har prøvet at bruge en hjertestarter!
 
Fordi alle kan gøre en forskel!
 
/AGF Svømning
 
 
AGF SvÝmning | Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J  | Tlf.: 86141070 | medlemsservice@agf-svomning.dk