AGF Svømning

Holdtyper

Herunder har vi beskrevet de holdtyper, som vi har i AGF Udspring lige nu. For en aktuel oversigt over hvornår holdene træner, kan I se dem her (via tilmeldingen - man kan godt se holdene uden at tilmelde sig).
 
Udspring 1

Holdet er målrettet til de yngste begyndere og fortsættere. Det vil sige børn under 9 år, der enten aldrig har gået til udspring, eller som har gået 1 år.

Det er ikke nødvendigt, at man er en god svømmer, for at starte til udspring, bare man tør at springe i det dybe bassin og kan komme ind til kanten. Man må gerne springe med bælte eller vinger, hvis man er mest tryg ved det.
 
Udspring 2

Begyndere og fortsættere i alle aldre (børn under 9 år bør overveje udspring 1, der fortrinsvis er for de yngste).

Træningen starter med 10-15 minutters opvarmning og træning på land i gymnastiktøj. Efter opvarmningen klæder man om og bader, og så er der en halv times udspring i bassinet.
 
Udspring 3

Talentholdet

Holdet for vores yngste talenter. Man skal udtages af træneren for at træne på talentholdet. Hvis træneren vurderer, at en springer har potentialet til at være del af talentholdet, så vil man blive tilbudt at deltage i træningen på prøve.
 
Selvom det hedder et talenthold, er der selvfølgelig en mængde leg, som vi mener, er vigtig både for børnenes udvikling som springere, men også for deres kammeratskab på holdet.

Talentholdet vil deltage i danske stævner i andre klubber i løbet af året, og det kræver en del forældreopbakning for at løse opgaven med transport osv. til disse stævner.

Der vil være løbetræning som en del af opvarmningen hver gang.
 
Konkurrence

K-holdet er tilbuddet, til klubbens dygtigste springere. Det er trænerne, der udtager de springere, der kan komme i betragtning til K-holdet. Hvis trænerne vurderer, at en springer har potentialet til at være del af K-holdet, så vil man blive tilbudt at deltage i træningen på prøve.
 
Træningen er en del længere, så det er vigtigt, at man har en god grundform, for at nå den mængde spring som er nødvendig for ens udvikling.
 
Springerne vil blive testet på deres udvikling, og individuelle træningsprogrammer vil være en del af træningen, så springerne kan mærke, at de ”flytter” sig, og så de får muligheden for at blive de bedste springere, de kan blive.
AGF Svømning | Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J  | Tlf.: 86141070 | medlemsservice@agf-svomning.dk