AGF Svømning

Sharks

Vores Sharks hold er for svømmere mellem 11 og 17 år, som fortsat ønsker at udvikle sine kompetencer i vandet, og som ønsker andet og mere end blot at svømme baner.
Vi introducerer derfor nye discipliner som vandpolo, livredning, udspring m.v. og der lægges op til, at holdet får en social profil, så svømmerne på holdet lærer hinanden at kende og ser svømning som en fritidsaktivitet. Holdet svømmer typisk baner i den første del af træningen for at vedligeholde teknik og fysisk form. Svømmerne på holdet vil have indflydelse på de øvrige aktiviteter, som dog skal falde indenfor de rammer vi har i hallen. Derudover vil der være andre sociale arrangementer på i og udenfor svømmehallen.

Holdet passer til dig, hvis følgende gør sig gældende:
- Du er mellem 11 og 17 år
- Du har gennemført niveauet for Hvidhajer eller komme fra et konkurrencehold
- Du har mod på at lære andre vandaktiviteter at kende
- Du har mod på socialt samvær med andre jævnaldrende
 
For svømmere, der synes stævner er fedt, tilbydes også: bymesterskaber, klubmesterskaber, Aarhus Open og Midt Øst Cup stævnerne.
 
Træningstider:
Tirsdag: kl. 18.00-19.00 (Landtræning kl. 17.40-18.00)
Onsdag: kl. 18.30-20.00
Lørdag: kl. 11.00-12.00 (Landtræning kl. 10.40-11.00)
Om man svømmer 1, 2 eller 3 gange om ugen er op til, hvad I har lyst til og passer med andre aktiviteter.
AGF Svømning | Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J  | Tlf.: 86141070 | medlemsservice@agf-svomning.dk