AGF Svømning

AGF Svømning får ny cheftræner til sæsonen 2012/2013

2012-03-15 18:34

Pressemeddelelse
Aarhus 15.03.12

AGF Svømning får ny cheftræner til sæsonen 2012/2013

AGF Svømning har valgt at skifte cheftræner fra næste sæson, og forlænger derfor ikke kontrakten med cheftræner Jarbas in den Bosch.

Til sommer har Jarbas stået i spidsen for AGF's bedste svømmere i to år, hvilket har resulteret i en professionel og positiv udvikling, samt en lang række flotte resultater. Bestyrelsen vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige Jarbas tak for hans engagerede indsats og de mange gode timer sammen med svømmerne.

Jarbas fortsætter træningen og gør svømmerne klar frem til DM-L i Esbjerg i starten af juli.

Henvendelse omkring ovenstående kan ske til bestyrelsesformand Knud Jørgensen på telefon 86258253.

AGF Svømning

AGF Svømning | Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J  | Tlf.: 86141070 | medlemsservice@agf-svomning.dk