Hos AGF svømning foregår tilmeldingen online ved opskrivning på hold og en efterfølgende kontingentopkrævning. Vi bruger Holdsport som medlemsservicesystem, både til tilmeldinger men også den daglige kommunikation. Holdsport er tilgængelig både i browseren og som app. Hold venligst øje med at mails fra Holdsport ikke ender i spam - [email protected]
Det er en enkel og simpel måde at tilmelde sig selv og/eller sit barn på til en svømmeaktivitet. Når tilmeldingen foretages, reserveres en plads på holdet, og du får tidligst den næstkommende dag en kontingentopkrævning. Du har mellem 7-14 dage til at betale kontingentet, og herefter er pladsen på svømmeholdet din.
Opkrævningen fremsendes pr. mail eller kan findes i Holdsport under Profil (tandhjul ved siden af navnet) → Personlige indstillinger → Abonnement og betaling → Kontingent.
Du kan finde dit ønskede hold ud fra forskellige parametre og tilmelde det i vores Tilmeldingsportal som du finder link til på forsiden – tryk blot Tilmeld.
Du kan også se en oversigt over alle vores hold på Holdkortet
Hvis du allerede ved, hvilket hold du vil tilmelde, kan du også benytte dig af dropmenuen hhv. "Børne- og ungdomshold", "Voksen- og familiehold" eller "Konkurrencesvømning".
Vejledning til tilmelding:
Abonnement:
Medlemskab hos AGF Svømning er fortløbende og betaling sker derfor automatisk for at gøre det nemt. Du har til enhver tid mulighed for at opsige abonnementet.
Automatisk betaling:
Du kan tilmelde dig automatisk betaling, hvilket betyder, at kommende opkrævninger bliver betalt automatisk. Du modtager en mail 48 timer, før beløbet trækkes. Kontingenter har 7 dages betalingsfrist, så der er som regel god tid til at afmelde eller flytte hold, hvis det ønskes. Ændringer foretaget inden betalingsfristen vil automatisk påvirke opkrævningen. Ændringer efter fristens udløb kræver derimod refusioner og nye opkrævninger – hvilket både er tidskrævende og kan medføre ekstra gebyrer. Derfor anbefaler vi, at du holder øje med beskeder og opkrævninger fra Holdsport.
"Prøveperiode":
Hos AGF kan du får 100% refusion som ny medlem hos AGF-svømning op til 30 dage efter sæsonstart, hvis vores hold er ikke noget for dig. Afmeld dig holdet og skriv i kommentarfeltet prøveperiode.
Afmelding:
Hvis I ønsker at afmelde hold, foregås dette fra jeres Holdsport profil, hvori I sender en slette anmodning til klubben. Holdsport medlem & forælder FAQ
Regler for kontingentrefusion:
Nye medlemmer har ret til fuld refusion, hvis afmeldingen sker inden for 30 dage fra sæsonstart. For eksisterende medlemmer gælder det, at afmelding med 100 % refusion kan ske op til 14 dage efter modtagelsen af kontingentopkrævningen. Efter disse frister ydes der som udgangspunkt ikke refusion, medmindre særlige omstændigheder – såsom sygdom eller flytning – foreligger, og disse godkendes af bestyrelsen.
Venteliste:
Skulle holdet være fyldt, eller hvis der allerede er mange på ventelisten, kan du komme på venteliste uden betaling. Når en plads bliver ledig, får den første på ventelisten besked pr. mail, og herefter kan man acceptere pladsen og tilmelde sig holdet med betaling.
Fritidspas?
Har dit barn fritidspas, kan du angive det ved tilmelding eller tilføje senere under barnets profil. Vi kan ikke tilgå det selv hos kommunen eller få det oplyst af dem - Det skal komme fra forælderen selv. Fritidspas-nummer indtastes i Holdsport under oprettelsesproceduren. Husk, at nummeret skal opdateres hvert år i barnets profil, så det aktuelle Fritidspas benyttes. Det betyder, at vi ikke kan bruge et 2024-pas i året 2025.
Når du tilmelder dit barn til et hold, vil der automatisk blive genereret en opkrævning med 7 dages betalingsfrist. I den periode forsøger vi at ansøge kommunen om dækning via Fritidspas. Hvis ansøgningen godkendes, ændres status på opkrævningen til Fritidspas, og betalingslinket bliver inaktivt.
Du kan følge med i statusændringen i Holdsport under Abonnementer og betalinger.
Har du spørgsmål til brug af fritidspas hos AGF Svømning, kan du kontakte Mathilde på [email protected]. (Vi kan ikke hjælpe med ansøgning til fritidspas - her skal du kontakte Sport & Fritid i Aarhus Kommune direkte.)
Brug for hjælp generelt?
Du kan altid kontakte os på
[email protected] eller [email protected]
-Så vender vi tilbage hurtigst muligt