REMA 1000 Aqua Camp – sjov for alle vandglade børn!
Aqua Camp er for børn mellem 6 og 12 år – både nybegyndere og erfarne svømmere. Der venter sjove aktiviteter i vand og på land, med fokus på leg, samarbejde, bevægelse og tryghed ved vand.
I vandet prøver vi kræfter med bl.a. livredning, vandpolo, kunstsvømning og udspring. Vi er i vandet to gange dagligt. På land laver vi sjove lege og aktiviteter ud fra dagens tema.
Campen foregår i faste grupper hele ugen med en træner og hjælpetræner tilknyttet. Børnene vil blive sammensat i grupper, som matcher i niveau. Men uanset niveau er alle børn velkomne!
Lejren varer tre eller fem dage fra 9-15, og vi tilbyder et tilkøb af pasning til kl. 8-9 og kl. 15-16.
AGF Svømning afvikler Rema1000 Aqua Camp på følgende adresse:
Aarhus Svømmestadion
F. Vestergaardsgade 5
8000 Aarhus C
For spørgsmål til Aqua Camp 2025 kontakt [email protected]