Klubbens fjerdebedste hold. Holdet består primært af de ældste børnesvømmere (piger 10-11 år og drenge 11-12 år). Træning (3-)4 gange om ugen + supplerende træning i form af fitness, motorik, leg og styrketræning med egen kropsvægt.
Mål
På AGF4 er målet langsigtet udvikling. Svømmerne skal synes, det er sjovt at gå til svømning og dygtiggøre sig i alle 4 stilarter og skills. Holdet skal have et godt sammenhold og synes, det er sjovt at deltage i stævner.
Daglig træning og krav
På klubbens fjerdehold skal man træne 3-4 gange om ugen + supplerende træning. Man kommer til træning (3-)4 gange om ugen, fordi man har lyst og gerne vil blive bedre - og ikke fordi det er et krav. Træningsmængde fastsættes efter alder og evt. andre sportsgrene.
Træninglejr
AGF4 har en årlig træningsweekend. Det er en 3-dages tur og ligger i foråret, hvor svømmerne er modne til at tage af sted. Forventet egenbetaling omkring 800 kroner.
Træningsperiode og ferie
AGF4 træner året rundt. Der forventes en uges ferie henover jul og nytår samt fem uger i sommerferien.
Stævner
Der svømmes ca. et stævne om måneden. Det tilbydes hovedsagligt små lokale stævner, men også et større i både efterår og forår.
Sociale arrangementer
Sociale arrangementer bliver prioriteret højt på AGF4. Der vil være 3-4 sociale arrangementer i løbet af sæsonen. Det kan være opstartstur, fællesspisning, biograftur mm.
Dag: | Vandtræning: | Fitness: | Sted: |
Mandag | Kl. 17.45-19.00 | Kl. 17.15-17.45 | Svømmestadion |
Onsdag | Kl. 17.30-19.00 | Kl. 17.00-17.30 | Svømmestadion |
Fredag | Kl. 16.00-18.00 | Svømmestadion | |
Lørdag | Kl. 09.30-11.00 | Kl. 11.00-11.30 | Svømmestadion |